Den teknologiske udvikling går som bekendt stærkt især indenfor lyd og billede branchen, og det vedrører derfor både computere, TV, projektorer men også professionelle biografer, der undertiden skal ofre mange hundrede tusinde kr. på nyt teknisk udstyr for at kunne følge med udviklingen. Kundernes stiller hele tiden større krav til kvaliteten af film, da man derhjemme kan se film i high definition og i fuld surround sound, så derfor skal oplevelsen i biografen stadig være noget bedre, før man vil bevæge sig derhen, da oplevelsen jo skal være storslået i en biograf. Folk tager i biograferne for at føle en stor oplevelse af sanserne, og dette har biograferne jo været gode til i mange år, men de skal hele tiden tage kampen op mod hjemmebiografen.
De mindre biografer har økonomiske problemer
Gennem de senere år har man i medierne kunnet læse om de mindre biografers kamp om overlevelsen, da man ofte skal anskaffe nyt digitalt filmudstyr og måske IMAX udstyr også, således man kan få fat i de nye film i en god kvalitet, som kunderne efterspørger. Det kan nemt koste mellem en halv til en hel million kr. blot at anskaffe digitalt fremvisningsudstyr, da dette marked generelt er ret lille uden stor konkurrence på området. Biograferne kan ikke bare hæve priserne på billetterne, så derfor søger man kommunen og EU om støtte, da en biograf især i yderområderne er det eneste kulturtilbud i byen, således stedet har behov for offentlig støtte for at kunne klare sig.
Biografsammenslutningen DB vurderer, at 75 af landets 164 biografer er i fare for at lukke, hvis de ikke får støtte til at skaffe det digitale udstyr, så man kan frygte en kommende biografdød, såfremt der ikke er politisk hjælp at hente. Film leveres traditionelt på 35 mm format, men dette format udgår snart til fordel for det digitale udstyr, der også kan vise 3D-film. 3D film er dog ikke nogen succes blandt publikum, der generelt ikke kan se forskel på fil i 2D eller i 3D viser erfaringerne. Imidlertid er det kun et spørgsmål om tid, før de amerikanske filmselskaber beslutter sig for at stoppe med at printe 35 mm-kopier, og hvornår de stopper med at printe de danske undertekster på kopierne, så man bør overveje at anskaffe det dyre digitale filmfremvisningsudstyr.
IMAX systemet
IMAX er en forkortelse af “Image Maximum”, og der er tale om et filmformat udviklet af Canadas IMAX Corporation, der ønskede at optage og fremvise billeder af langt større størrelse og opløsning end konventionelle filmsystemer. Filmene skal så optages ved hjælp af specielle IMAX-kameraer, der endda understøtter både 2D og 3D. Der findes her i 2017 omkring 1215 IMAX-biografer fordelt på 75 lande, og heraf ligger der kun to i Norden. Det drejer sig om CinemaxX i København og CinemaxX i Aarhus, der som de eneste har dette avancerede udstyr til at fremvise film i høj kvalitet. Museer som for eksempel Planetariet kan også anskaffe et anlæg ved navn IMAX DOME (OMNIMAX), der har sit eget selvstændige format og er designet til fremvisning med en filmprojektor i videncentre og museer med kuppellærred. Afspilningen af IMAX film stiller helt ekstraordinære krav til både sæder, hældning i salen, lydbeklædning mm. Desuden er et IMAX-biograflærred til spillefilm noget større og mere buet end konventionelle biograflærreder, således man får et mere firkantet lærred med omkring 40 % mere plads til filmen.
