Streaming
3 film du skal se i weekenden

Det er endelig weekend. Du har købt snolder og chokolade og lagt dig på sofaen. Men så kommer det evige dilemma. For hvad skal du se? Det er nemt nok at forberede sig på, at man skal have en hyggelig aften. Men det er som om, at inspirationen altid forlader kroppen, når du endelig har lagt dig på sofaen. Det skal være slut. For vi giver her tre bud på film, du skal se i weekenden.

Avengers

Vores første bud på en god film til en fredag eller lørdag aften er Avengers. Det er om noget en ultimativ superheltefilm, som er et must see. I filmen bliver superhelteikonerne Iron Man, Hulk, Thor og Captain America bragt sammen for første gang nogenside.

I filmen dukker en uventet fjende op. Det truer den globale sikkerhed. For at verden ikke skal udsættes for en katastrofe må chefen for den internationale fredsbevarende organisation S.H.I.E.L.D. bruge et hold, som kan redde verden fra katastrofen.

Det er her superheltene kommer ind i billedet!

Player

Hvis du trænger til et godt grin oven på en lang weekend, bør du sætte Player med Rasmus Bjerg og Casper Christensen på fjernsynet.

I filmen møder man den selvkontrollerende og kedelige advokat Michael Helge, som rejser til Sydfrankrig for at løse en skilsmissesag. Men hvad der bare skulle have været en helt almindelig rutinesag, bliver i stedet til en sag, hvor han bliver franarret 10 millioner kroner af firmaet penge. Heldigvis støder han ind i sin gamle ven Theo, der lever livet som gambler i Sydfrankrig. Sammen får de lavet en plan, der skal skaffe de 10 millioner retur.

Der er garanti for et godt grin!

Journal 64

Har du set de andre film om Afdeling Q? Så skal du også se Journal 64 med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som Carl Mørk. Handlingen tager udgangspunkt i en række forsvindinger i 1987, som afdeling Q skal forsøge at finde en sammenhæng mellem. Der dukker gradvist mere og mere ubehagelige oplysninger og hændelser frem, som alle kan kobles til fortællingerne om Sprogø.

Hvad der ellers sker, må du finde ud af ved at se filmen!

Related Post