Anbefalinger
Anbefaling: Dronningen

Kan du godt lide at se dramafilm og ovenikøbet dramafilm, der er danske? Så skal du skynde dig at leje eller købe ”Dronningen” med Trine Dyrholm i rollen som Anne, der har en affære med sin voksne stedsøn.

”Dronningen” er et dansk drama, der handler om Anne, som på overfladen udstråler at leve det perfekte liv med en god og flot karriere og et skønt og lykkeligt ægteskab med manden Peter og deres fælles døtre.

Det er dog kun på overfladen, at livet er så lykkeligt og poleret for Anne. For under overfladen ser det helt anderledes ud; Anne indleder nemlig på et tidspunkt en affære med sin kun 17-årige stedsøn Gustav. Som med alle affærer bliver Annes liv hen ad vejen viklet ind i et stort spind af løgne og bedrag.

Anne risikerer at miste både mand og døtre, og bliver undervejs konfronteret med, at der er en bagside af medaljen og nogle uoverskuelige konsekvenser.

Hun må derfor gøre op med sig selv, om hun er sådan et menneske – og i så fald så være menneske nok til at tage de konsekvenser, der følger med.

”Dronningen” er instrueret af May El-Toukhy, og har Trine Dyrholm i hovedrollen.

Filmen har fået stor opmærksomhed internationalt, og har både vundet publikumsprisen på Sundance Film Festival 2019 samt publikumsprisen og skuespillerprisen på Göteborg Film Festival.

Du kan med andre ord glæde dig til en film, der får dig helt udover sofakanten!

Related Post